• I samarbejde med:

5 tips til display-annoncering

5 tips til display-annoncering

Skrevet af Thomas Sloth d. 23-04-2016 kl. 09:23
Kategorier: Display-annoncering
"Jeg klikker aldrig på bannere!" Måske tænker du selv sådan - eller måske har du hørt andre sige det? Men udsagnet er ikke rigtigt, for der klikkes lystigt på bannere - og gennem bannere generer du både salg og får øget kendskabet til din virksomhed eller produkt. Alt for mange virksomheder går glip af kunder, fordi de underkender værdien af diplay-annoncering. Display-annoncering er annoncer på andres websites. Annoncerne kan blive vist som tekstannoncer, bannere eller som små videoer:
Tekstannoncer: Bannerannoncer: Video:
Display-annoncering minder om den annoncering, som vi kender fra fx aviser og blade.  Det vil kort og godt sige, at en udvalgt målgruppe bliver eksponeret for dit budskab. Display-annoncering er især godt, hvis dit mål er, at:
  • Skabe opmærksomhed omkring dit brand / produkt – øge kendskabsgraden
  • Sælge mere
  • Opbygge kundeloyalitet
  • Interagere med kunderne
  • Hvis du sælger nye og ukendte produkter og ydelser
Så hvis du har designet og udviklet et nyt produkt, er denne type markedsføring den bedste for dig, da du vil kunne ramme potentielle kunder med dit budskab. Med display-annoncering er det muligt at ramme meget målrettet mod detaljer fx som interesser, alder og køn. Når folk siger, at de ikke klikker på bannere - så gælder det de mange bannere eller annoncer, som de ser og finder irrelevante eller uinteressante og derfor både synes er irriterende og grimme. Men som sagt så klikkes der lystigt på bannere og det gøres åbenbart ubevidst, når bare budskabet og udtrykket på banneret har høj kvalitet og relevans. Derfor opstiller jeg herunder nogle tips til, hvordan du kan lave display-annoncering i høj kvalitet:  

1 - Kom med et klart budskab

Mange har tendens til at proppe alt for meget tekst ind på banneret. Tænk på, at banneret skal være en visuel oplevelse som skal give kunden lyst til at kende dit produkt nærmere.
  • Hvad er dit mål med kampagnen?
  • Opsæt dig et mål for kampagnen og hav det tydeligt for øje.
  • Sæt dig i kundens sted - hvilken værdi skaber du for kunden?
  • Hvordan kan du udtrykke dit budskab i kortest mulige form?
Når du har det på plads så tænk også på de grafiske virkemidler. Kan et billede sige mere end ord? Desuden skal teksten naturligvis få kunden til at klikke på dit banner.  

2 - Inviter kunden til at klikke

Husk at et af bannerannoncens vigtigste formål er, at få folk videre ind på dit website. Derfor er det vigtigt at du i teksten, eller på en knap, opfordrer til handling (call to action), sådan at kunderne kan se, at der venter dem noget mere, når de klikker på din annonce. Brug korte og præcise udtryk som: køb nu, læs mere, bestil her og lignende. Husk også at eksperimentere med farver, størrelser og udseendet på dine bannere. I annoncegalleriet kan du nemt eksperimentere med dine bannere. Nu klikker kunderne, men hvor sender du dem hen?
 

3 - Opret en relevant landingsside til din annonce

Du kender det! Du har søgt på en skjorte, men annoncen sendte dig ind på en web-butiks forside med et hav af valgmuligheder. Du bliver irriteret og går igen. Det er sjældent hensigtsmæssigt at sende kunderne direkte ind på forsiden af dit website eller webshop. Desværre tænker mange, at deres forside er den bedste side for kunden - for så kan de jo selv se sig omkring på sitet og finde det, de bedst kan lide.. Men husk på, at du i annoncen har lovet kunden noget specifikt - og det er, hvad kunden forventer. En god landingsside for dine annoncer er opbygget i overensstemmelse med annoncens budskab og tager hånd om kunden, når de kommer til din side. Gør det nemt at handle med dig.  

4 - Udvælg din målgruppe

Med display-værktøjet i AdWords er det nemt at opsætte mål, for hvilken type kunder, der må se dine annoncer. Der er mange muligheder, men jeg vil vælge nogle få af dem her:
  • Søgeord. Med søgeord kan du skrive hvilke temaer, der skal være beskrevet på de websider, hvor du kan få vist dine annoncer. Brug fx ordet "malerier" eller "kunst", hvis du vil ramme en kunstinteresseret målgruppe. Brug kun få søgeord max 5-7 stk.
  • Interesse, hvis du vil ramme personer, der udviser interesse for et bestemt område. fx gør-det-selv.
  • ReMarketing - hvis du vil ramme kunder, der tidligere har besøgt dit website
  • Placeringer, hvis du selv vil bestemme, på hvilke websites dine annoncer skal vises fx dmi.dk, tv2.dk, hestenettet.dk eller andre?
Lad dine kampagner kører et par uger og opsamle data til dig inden du går i gang med at optimere dem.  

5 - Optimer dine display-kampagner løbende

Du kan ikke bare lade dine annoncer køre uden at overvåge dem. I starten skal de opsamle data til dig, men efter et par uger skal du gå i gang med at se på hvilke websider, der har givet dig mest trafik - og ikke mindst, om det har været relevant trafik? Jeg anbefaler dig at få sat konverteringssporing op på dit website, så du kan se hvilke kanaler, der konverterede bedst. Optimer dine annoncer. Eksperimenter med farver, størrelser og udseendet på dine annoncer og byg videre på dem, der performer godt. Optimer på din budgivning. Skal du byde mere eller mindre? Måske bør du ændre dine bud, så du kun skal betale, når nogen har foretaget et køb eller en anden konvertering? Optimer, hvor dine annoncer vises - se på hvilke websites, der har givet dig de bedste kliks - og opsaml dem i en annoncegruppe, hvor du har målrettet mod placeringer. Du vil med tiden blive mere og mere skarp på, hvordan du optimerer dine kampagner - og det er her, at din markedsføring begynder, at blive rigtig sjov, for nu får du identificeret og fastholdt dine bedste salgskilder for dit produkt - og dermed har du en god og vedvarende kilde for salg. Rigtig god fornøjelse! Thomas T. Sloth Ejer og online markedsførings konsulent, i-Strategi
 
Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.