• I samarbejde med:

AMP – Lynhurtige mobil sider

AMP – Lynhurtige mobil sider

Skrevet af Dennis Stammerjohan d. 12-04-2017 kl. 12:50
Kategorier: Mobiloptimering og UX

AMP er et projekt, som Google står bag. Det står for ”Accelerated Mobile Pages”, som på dansk kaldes optimerede mobil sider. Udover Google er Twitter og WordPress også en del af det. AMP er en hel version af din originale version af siden, hvorfor det også ligger på en anden URL. Versionen kunne f.eks. ligge på URL’en: https://www.waimea.dk/seo/wbamp hvor https://www.waimea.dk/seo/ er den originale URL, og på mobil vil den være vist på https://www.google.dk/amp/s/www.waimea.dk/seo/wbamp Se herunder 2 eksempler på samme side med. (Nedenfor ses original version af siden) Screendump af hjemmeside (AMP-versionen af siden ses nedenfor) Screendump af AMP optimeret side Begge versioner er åbnet i samme størrelse browser, og AMP-versionen ser naturligvis en del bedre ud på mobil, hvilket det også er lavet til. Du har sikkert allerede bemærket det lille ikon af et lyn i søgeresultaterne, når du søger på mobil – hvilket indikerer, at siden opfylder AMP’s standarder. Hvis ikke du har set ikonet endnu, kan du se det her: seowaimea Over 50% af trafikken på internettet er global set på mobil, og derfor giver det også god mening, at man har lavet disse tiltag som AMP og Instant Articles. Begge projekter er lavet, så hastigheden på mobile enheder er hurtigere end de ellers er. Siden 21. April 2015 har Google været ude med riven og opfordret hjemmesideejere til at have mobilvenlige hjemmesider. Her meldte de ud, at der nu ville være forskel på mobil og desktop rankings alt efter, hvor godt man tog imod de mobile brugere. I slutningen af 2016 var Google endnu skrappere end hidtil – de meldte nemlig ud, at fra nu af vil det være ”mobile first”. Det betyder, at de har valgt at sammenlægge mobile, og desktop søgeresultaterne, og favorisere mobile rankings. Hvis du har RWD, er du som udgangspunkt dækket godt ind, da det er denne løsning Google anbefaler som minimum. Dog vil sider, der har taget AMP til sig, mærke større løft i deres rankings end sider der ikke har det, og derfor skal du selvfølgelig overveje det. I Waimea anbefaler vi ligesom Google, at du som minimum har RWD, men også AMP, hvorfor vi selv har inkluderet AMP i vores eget produkt. Rent teknisk er AMP en ny standard for, hvordan en mobil version af et website kodes, og det er meget stringent – på denne måde kan man lave lynhurtige sider. Som du nok også bemærkede i de 2 eksempler af samme side, med og uden AMP, er AMP-versionen noget mere ”skrabet”. Udover at koden er mere stringent og simpel, så cacher Google også indholdet på egne servere og derfor behøver de ikke at kalde dit websites server, når brugeren laver forespørgslen. Det betyder teoretisk set, at brugeren ikke forlader Google. Man skal fra den originale version forbinde sin AMP-version med et link, så Google ved, at det er AMP versionen. Ligeledes skal du fra AMP-versionen huske at opsætte et canonical-tag rettet mod den originale version, hvis du nu skulle få links og samtidig for at undgå duplicate content. Vi har i lang tid rådgivet vores kunder om at gøre brug af Schema.org – struktureret data. Det er også en vigtig del af AMP, da det er påkrævet.

Optimér og test løbende

Se, det lyder meget simpelt, men virkeligheden er desværre en anden. AMP er langt fra perfekt endnu, og standarden for AMP plugins er stadig ikke høj nok, der er simpelthen for mange fejl. Selvom du formår at få opsat det korrekt, skal det stadig optimeres løbende. Hvis du gør brug af AMP, eller har tænkt dig at gøre det – kan du teste, om det kan blive valideret på flere måder. Den mest optimale vil dog være med The AMP Validator. Værktøjet bruges ved, at du indsætter koden fra AMP side. Herefter vil du få meddelt om koden vil blive valideret. Hvis den ikke vil blive valideret, får du at vide, hvad der skal laves om – er det validt, så er det til at bruge. Udover The AMP Validator, er det også en god idé at bruge Google Search Console. Herinde kan du få påvist mangler ved dine AMP-sider. Udover dette får du indsigt i, hvilke AMP-sider, der er blevet indekseret af Google. Om du skal have AMP i dag, eller ej afhænger af dine ressourcer. AMP kan være en dyr løsning, da de færreste har taget det til sig, og har erfaringer med det - og som tidligere nævnt er plugins til CMS’er som WordPress fyldt med fejl.

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.