• I samarbejde med:

Daten der endte med at øge omsætningen med 200 procent

Daten der endte med at øge omsætningen med 200 procent

Skrevet af Google Succes Online d. 13-03-2018 kl. 08:00

Gitte Olrik, ejer af kaffevirksomheden NORU, mødte den Digitale Koordinator Sidsel til et matchmaking-arrangement formidlet af Succes Online og Københavns Erhvervshus. Kemien var der med det samme, og med Sidsels hjælp har NORU på rekordtid øget omsætningen til mere end det dobbelte. Det skal ikke forstås som dating i traditionel forstand, men derimod et møde der sker mellem små og mellemstore virksomheder, der trænger til et digital løft, og ledige der har været på forløbet Digital Koordinator og derigennem har forbedret deres digitale kompetencer. Gitte søgte i januar i år efter en medarbejder, fordi hun havde brug for én med en stærk uddannelse samt gode digitale kundskaber. Derudover havde hun hørt om matchmaking gennem en af sin bekendte:

Jeg kender en, som fandt en medarbejder gennem matchmaking-arrangementet, og jeg kunne se nogle muligheder i at få en ansat, der gennem Digital Koordinator-kurset havde snuset til en masse forskellige digitale værktøjer. Jeg håbede, at jeg kunne finde en, der kunne hjælpe mig med at udvikle min forretning, som jeg var alene om, fortæller Gitte.

Ledig i seks måneder

Sidsel, der har en kandidat i kommunikation, havde været ledig i seks måneder, og hun søgte forgæves stillinger. Under jobsøgningen blev hun gjort opmærksom på Digital Koordinator-forløbet samt den efterfølgende matchmaking:

Jeg blev færdiguddannet i sommer, men syntes ikke, jeg havde så meget held i sprøjten med de jobs, jeg søgte. Jeg var lidt opgivende og syntes, det hele stod stille, men så fortalte jobcenteret mig om Digital Koordinator-forløbet. Jeg havde brug for at få sat gang i processen og komme ud og lave noget, så det valgte jeg at melde mig til.

Efter tre intensive uger spækket med undervisning i digitale værktøjer som eksempelvis Google AdWords og Google Analytics, var Sidsel klar til at date virksomheder.

Jeg havde hele tiden fået at vide fra jobcenter og a-kasse, at jeg skulle søge hos de små og mellemstore virksomheder. Men jeg havde svært ved at finde dem, fordi de ikke laver jobopslag. Men man finder dem til matchmaking.

Og her mødte hun Gitte fra NORU.

Det var en meget nem måde for mig at finde kandidater på, i stedet for at jeg skulle til at lave et jobopslag og få det distribueret på relevante kanaler. Hvis jeg skulle lave et jobopslag på den stilling, som Sidsel har, så ville jeg få nogle ansøgere, som allerede er ‘formet’. Det er federe at få en kandidat ind, som ikke er formet eller har en masse vaner, der ikke passer ind i min virksomhed. Jeg kan selv være med til at præge, forme og lære en medarbejder at udføre de opgaver, som passer ind i min virksomhed. På matchmaking mødte jeg kandidater, som havde sat sig ind i min virksomhed, og som er interesserede i det, jeg laver. Det er fedt.

A perfect match

Gitte talte med i alt syv mulige kandidater og havde tre til samtale, mens Sidsel havde kontakt til otte interesserede virksomheder. Den bedste kemi var dog mellem Gitte og Sidsel, og efter at have talt sammen til matchmakingen kom Sidsel til en samtale, hvor de to blev enige om at starte et samarbejde. Nærmere bestemt halvanden uge efter mødet.

Vi begyndte med virksomhedspraktik og gik siden da over i løntilskud med efterfølgende ordinær ansættelse. Det er en rigtig godt måde for min virksomhed at vokse på. Hvis jeg skal ansætte en fra gaden, så skal jeg lure, om det er den rigtige, jeg har fat i, fordi vedkommende skal have løn fra starten. Og lige meget hvem man får ind, så tager det bare noget tid, før de er inde i forretningen og kan generere nogle penge. Der er jo ingen, der går ind fra gaden og fra dag et sætter sig ned og er produktiv og sprøjter ting ud, som giver overskud, siger Gitte.

200 procent mere omsætning

Men det viste sig faktisk, at det var præcis, hvad Sidsel gjorde. Med Sidsels hjælp har NORU på halvanden måned øget omsætningen med 200 procent. Det er lykkedes hende at nå de flotte resultater, fordi Sidsel har brugt nogle af de værktøjer, hun lærte på Digital Koordinator:

Jeg sidder rigtig meget med AdWords lige nu, og jeg bruger også Google Analytics til at lave målgruppeanalyser. Dem bruger jeg til at finde ud af, hvad der sælger godt, hvad vi bør have på landingsiden, på forsiden, hvilke oplysninger kunderne har brug for og, hvilke billeder og tekster, vi skal bruge, fortæller hun.

  Kunne du tænke dig et stævnemøde med et lige så godt resultat? Vi afholder det fjerde matchmaking-arrangement i rækken med nye Digitale Koordinatorer torsdag den 5. april kl. 15.00-17.45 hos Københavns Erhvervshus. Gittes argumenter for at deltage i matchmaking-arrangementet:

  • Man møder mange kandidater, som virkelig gerne vil. De er der, fordi de har brugt tre uger på at lære at bruge nogle værktøjer, og det vil de gerne ud i virksomhederne og vise. Så det er nogle kandidater, der virkelig sparker døren ind.
  • Det er en tidsbesparende måde at finde medarbejdere på, og man kan også få vejledning og svar på spørgsmål fra Succes Online og Københavns Kommune.
  • Det kan også give virksomheden et løft, at man selv lige får tænkt sin virksomhed igennem - om man har brug for en praktikant eller en anden ansat, og om man har råd.

Vil du finde den rette kandidat til din virksomhed - tilmeld dig den næste matchmaking her Er du jobsøgende, og vil du gøre en forskel i en lille eller mellemstor virksomhed ligesom Sidsel?

  • Det er en succesoplevelse, og det giver blod på tanden.
  • Man lærer noget nyt, møder nye mennesker, får en hverdag, og kommer væk fra de dårlige tanker om “jeg får aldrig et job”.

Vil du deltage i næste Digital Koordinator-forløb, så hold øje med siden her

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.