• I samarbejde med:

De 3 hyppige On-Page optimerings fejl

De 3 hyppige On-Page optimerings fejl

De 3 hyppige On-Page optimerings fejl

Skrevet af Mikael Rieck d. 11-10-2018 kl. 12:26

De 3 hyppige On-Page optimerings fejl - Få styr på din SEO

 

Denne artikel er anden del af en guide i tre dele. Du kan se guidens del 1 her.

 

I denne del lærer du 3 vigtige steps til at forbedre din on-page SEO med en lille indsats.

 

Step 4 – Linker du til den rette Protocol

Når man driver et website, så er det god skik at sikre, at alle links man har på siden fungerer. Men ikke blot at de fungerer, men også at de leder direkte til det sted man gerne vil sende brugerne hen. Det gælder både for interne og eksterne links. 

I forbindelse med de seneste års skift fra http til https, så har rigtig mange hjemmesider links til gamle http-versioner. Hvis den eksterne side ikke har lavet sit arbejde ordentligt og opsat redirects, så vil det betyde, at det gamle http link er dødt (svarer 404).

 

Heldigvis for GSO, så har alle de eksterne sider der linkes til, husket at opsætte redirects fra http til https.

Derfor er brugeroplevelsen ikke forstyrret af det.

 

Der er dog stadig 6 eksterne links på GSO’s domæne der linker til de gamle versioner. Det bør naturligvis rettes.

 

 

Fremgangsmåden er på samme måde som med PDF’en.

Der klikkes på det enkelte link og i fanen ”Inlinks” i bunden, kan man se hvilke(n) side(r) der linker til den pågældende URL:

 

 

Step 5 – Er Response Codes alle 200

Det næste step er lidt i samme stil som step 4, men tager det hele ét skridt videre.

Nu skal du sikre dig, at alle dine links virker korrekt. Kort sagt så handler det generet om, at de alle skal svare med en kode ”200” (som betyder at alt er ok).

 

 

Heldigvis for GSO, så er der ikke alt for mange links der skal rettes.

 

Når jeg laver analysen på store webshops eller domæner der har eksisteret i mange år, så kan der være rigtig mange links der bør fixes.

Tilgangen bør være, at starte ”nedefra”. Altså med dem som starter med 5xx (server error), derefter 4xx (client error) osv. Ved 5xx og 4xx går det nemlig udover brugeroplevelsen. En bruger klikker på et link og kommer til et sted der ikke eksisterer/fungerer. Som du kan se på billedet, så har GSO 80 links de bør få rettet. 6 kritiske og 74 som bør kigges på ved lejlighed.

 

Metoden til at finde de links der skal rettes, er identisk med de foregående steps.

Når først du har forstået metodikken bag, så kan du sætte de fleste til at arbejde sig igennem de mange links. Er der tvivl om hvorvidt man har fået det hele med, så kører man blot crawleren en gang til (hvilket altid er en god ide).

 

Step 6 – Bruges de optimale URL’er

Best practice retningslinjer for URL’er er at de:

  • Ikke indeholder ASCII tegn (fx mellemrum, #, % mv.)
  • Ikke indeholder Underscores (understregning)
  • Ikke indeholder Uppercase (store bogstaver)
  • Ikke indeholder Duplicate (ens URL’er)
  • Ikke indeholder Parameters (fx ”=” og ”?” tegn)
  • Ikke indeholder over 115 Characters

 

Kigger vi på GSO-siden, så er de fleste regler overholdt. Dog har man gjort brug af ASCII-tegn i 27 af sidens 721 URL’er.

 

 

I alle 72 tilfælde handler det om billeder som er navngivet med Underscore og/eller danske bogstaver (æ/ø/å).

 

SEO-mæssigt er det ikke et kritisk problem. Det kan rettes hvis man har tiden.

 

Fremadrettet bør man dog huske at følge Best Practice reglerne for URL’er (og navngivning af filer).

 

Guiden fortsættes i del 3.

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.