• I samarbejde med:

Del 1: AdWords - Annonceudvidelser

Del 1: AdWords - Annonceudvidelser

Skrevet af Daniel Sørensen d. 19-12-2016 kl. 15:30

Som de fleste der har kendskab til Google Adwords ved, findes der søgeord, annoncer og dertilhørende annonceudvidelser. Hvad de fleste annoncører (Ikke bureauer) så ikke ved er, hvordan de skal bruge de forskellige udvidelser. Som en generel ting skal man forstå, at alle udvidelser skal ses som en form for ekstra information, du kan få vist sammen med din annonce. Det gør dels din annonce mere interessant for brugeren samt gør din annonce større rent visuelt, hvilket kan være en fordel overfor konkurrenterne. Sidst men ikke mindst, har de fleste annonceudvidelser efterhånden fået en indflydelse på kvalitetsscoren, som har direkte indflydelse på din klikpris og visningsposition. I disse indlæg vil jeg prøve at tage dig med igennem hvilke udvidelser der findes, hvilke der er et ”must have” og hvordan de hver især fungerer & kan bruges. Jeg lister ikke udvidelserne op i en prioriterings rækkefølge, vi gennemgår bare hvert enkelt kort og præcist fra ende til anden.

Undersidelinks

Denne form for ekstra information du kan sende med annoncen, kan bruges som en form for guide eller inspiration til køber/den søgende. Det er links som brugeren kan klikke på, hvorefter du har forudbestemt hvor de skal føres hen fra det link. Der er flere måder du kan gribe det an på. Jeg kommer med 3 eksempler her.

1: Kontoniveau

Kører du undersidelinks på kontoniveau, vil det oftest være meget ”brede” ekstra informationer man forsøger at komme med. Det kunne være ”kontakt os”, ”åbningstider”, ”FAQ”, ”50% på udvalgte varer”.

2: Kampagneniveau

Begynder du at lege med undersidelinks på kampagneniveau, har du muligheden for at være lidt mere specifik. Lad os sige du sælger surf og ski udstyr – Du har lavet en kampagne til ski og en til surf. Vi tager udgangspunkt i kampagnen til ski, hvor du her bør stikke dybere end ved kontoniveau ovenfor. Her vil vi meget hellere vise brugeren der søger på ski hvad han/hun kan finde af ski hos dig. Det kunne være ”herre ski”, ”dame ski”, ”børneski” eller et tillægsprodukt som f.eks. ”skistøvler”, ”skihjelme” eller ”bindinger”.

3: Annoncegruppeniveau

De færreste bruger undersidelinks på annoncegruppeniveau, fordi det nogle gange godt kan blive lidt for specifikt. Man skal have en god portion tid til at opdaterer sit adwords, for at holde styr på sine undersidelinks i dette niveau. Et eksempel kunne være at køber søger ”herre ski”. Her har du lavet en annoncegruppe specifikt til herre ski – så nu gælder det om at se om du allerede i annoncen kan tage valget for din mulige køber. F.eks. kunne du vise ham ”twintip ski til herre” eller ”alpin ski til herre” og der er selvfølgelig langt flere muligheder. Det vigtige for alle de tre muligheder her er, at tilføre annoncen værdi med disse links. Det kan du gøre ved enten at gøre opmærksom på tillægsprodukter, brands, eller tilbud. Det kan altid tages et skridt dybere ligesom jeg har givet eksempel på ovenfor. Denne udvidelse er et absolut must have for enhver konto, medmindre din branche specifikt gør at det ikke er muligt. Jeg vil anbefale at du ikke kun laver en eller to undersidelinks, men derimod fire-otte forskellige undersidelinks. Eksempel:  SEM, AdWords, digitalisering, Succes Online

Infoudvidelser

Infoudvidelser er modsat undersidelinks. KUN information man kan sende med annoncen og man kan derfor ikke linke til nogen bestemt side du har. Den er mere bestemt til ”Hvorfor vælge dig” spørgsmålet. Det kunne f.eks. være ”fri fragt”, ”prismatch”, ”udviddet garanti”, ”største udvalg” eller hvilke grunde man nu har til at være den bedste. Denne udvidelse er også et must have. Eksempel: succes online, adwords, digitalisering

Opkaldsudvidelse

Denne udvidelse bruges til at få dit telefonnummer med i dine annoncer. Dette er et must have så længe du er en form for service udbyder. Er du webshop er det lidt op til dig selv, hvor nemt tilgængeligt dit telefonnummer skal være. Læs også ADWORDS 101 - GUIDE TIL BEGYNDERE I GOOGLE CPC  Det var det for part 1. Der kommer gennemgang af flere udvidelser i part 2 indlægget som kommer i januar 2017. God jul og godt nytår til jer alle :-)

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.