• I samarbejde med:

Den digitale verden åbnede sig på Aarhus BSS

Den digitale verden åbnede sig på Aarhus BSS

Skrevet af Simon Høgsberg d. 06-03-2017 kl. 14:20
Kategorier: Studerende, Succes Online

Ved Studenterlauget sidder vi og ser tilbage på tre fantastiske events, afholdt i samarbejde med Succes Online. Der blev lagt stort ud med et Kickoff-event i vores store multirum med scene, rød løber, samt små 300 studerende. Dette blev krydret med talere fra det aarhusianske erhvervsliv, samt Google og IVÆKST. Et Kickoff-event med professionelt set-up resulterede i fuld tilmelding til de efterfølgende workshops – 300 deltagere pr. workshop. Succes Online er kommet til Aarhus BSS på helt det rigtige tidspunkt, og undervisning i online markedsføring falder på et tørt sted, ifølge vores studerende. På studierne bliver man ikke undervist i brugen af eksempelvis Google AdWords, Analytics osv., hvilket betyder, at de gennem Succes Onlines workshops har fået åbnet døren til et helt nyt univers og en helt ny karrierevej.

Relevant undervisning

Specielt relevans og kvalitet har været nogle af hovedpunkterne i de studerendes tilbagemeldinger - der skal lyde stor ros til de inspirerende undervisere, Christina Søndergaard og Sonny Leach, for at gøre undervisningen let tilgængelig og relevant. Der bliver allerede efterspurgt endnu flere workshops, som kan give de studerende en fordel i deres karriere. Hvis vi drejer kameraet og ser på, hvad vi hos Studenterlauget har fået ud af at samarbejde med Succes Online, er fordelene heller ikke svære at få øje på. Vi er en studenterdrevet non-profit organisation, som drives ud fra et professionelt set-up med bestyrelse, ledelse og specialiserede afdelinger. Vi har et mål: at gøre livet bedre for de studerende – både professionelt og socialt. Vi er sindssygt glade for at kunne være en del af et koncept med kvalitet som Succes Online. Det giver et kæmpe boost til vores image blandt de studerende, og vil samtidigt styrke vores fremtidige events. Konklusionen må være en win-win-win situation – for de studerende, for Studenterlauget og for Succes Online. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Succes Onlines indtog på Aarhus BSS har dannet grundlag for flere fremtidige digitale karrierer, og vi byder gerne indenfor til mere læring om digital markedsføring i fremtiden. Studenterlauget, Succes Online, digitalisering, studerende kurser

Succes Online Kickoff på Aarhus BSS, februar 2017

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.