• I samarbejde med:

Det er nu, vi skal ud over de digitale stepper, Danmark!

Det er nu, vi skal ud over de digitale stepper, Danmark!

Det er nu, vi skal ud over de digitale stepper, Danmark!

Skrevet af Google Succes Online d. 14-09-2016 kl. 15:55
Kategorier: Succes Online

Danmarks placering som en af duksedrengene på digitaliseringspodiet kan snart være et overstået kapitel. Det kan man i hvert fald fristes til at konstatere i kølvandet på Boston Consulting Groups (BCG) seneste rapport: Digitizing Denmark; how Denmark can drive and benefit from an accelerated digitized economy in Europe. Den digitale udvikling blandt en håndfuld asiatiske lande er eksplosiv, og hvis vi danskere ikke tager action nu, kan vi misse store vækstpotentialer. Danmark kan blive et meget rigere land, hvis vi formår at kapitalisere på de muligheder, som digitaliseringen giver. Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) kan stige med 200 mia. kroner inden 2020, hvis vi omfavner Industri 4.0, IoT (Internet of Things), robotter, og det digitale indre marked i EU bliver fuldt ud implementeret. Der skal dog reageres nu. Anførelsestegn

Den digitale udvikling indeholder gigantiske forretningsmuligheder. Men tid er en luksus, vi ikke har. Udviklingen i blandt andet Asien går hurtigere, end den gør her. Og derfor er det nu, vi skal i aktion!             

                       Peter Friis, VP Google Nordeuropa

Sådan lød det, da Singularity University, Google og BCG tirsdag den 6. september slog dørene op til Digital Frontrunners i Industriens Hus i København.

Op med de digitale ambitioner

Ifølge BCGs rapport bør der udvikles ambitiøse nationale målsætninger, der inspirerer til at indtage en global førerposition inden for nye teknologier og digitalisering. Det vil ifølge BCG afføde økonomisk vækst og jobskabelse. De nationale målsætninger bør samtidig inspirere små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) til at tænke internationalt i deres markedsambitioner, og ikke mindst forbedre deres digitale kunnen. Læs hele BCG-rapporten her De nationale målsætninger bør omfatte et bredt sæt af initiativer i forhold til at skabe en stærk digital økonomi. BCG peger i den forbindelse på fem indsatsområder:

  • Muliggør digital og teknologisk innovation
  • Stimulere iværksætteri
  • Forbedre adgang til kapital
  • Regulere med fremtiden for øje
  • Opbyg fremtidens færdigheder og talent

På konferencen pegede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), på regeringens 2025-plan, hvor regeringen blandt andet foreslår bedre adgang til risikovillig kapital og fradrag for investeringer samt for forskning og udvikling. Anførelsestegn “Derudover vil vi øge det offentlige investeringsniveau med 27 milliarder kroner til fysisk og digital infrastruktur”                                                                                                                             Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)  

SMV'er kan høste frugterne

For små- og mellemstore virksomheder ligger der et kæmpe uforløst potentiale internt i EU, hvor majoriteten af de digitale forbrugere handler nationalt. Ifølge BCG handler kun 15% af de europæiske forbrugere hos andre EU-lande end deres eget. Konferencen og ikke mindst BCG’s rapport understreger, at Danmark kan blive et rigere samfund, hvis vi formår at omfavne digitaliseringen og samtidig tænke internationalt fra dag ét. I efteråret har Succes Online mere end 100 digitale workshops henvendt SMV’er i kalenderen. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores programmer med formålet om at bidrage til at forløse det store vækstpotentiale, vi står overfor. SO KNAP

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.