• I samarbejde med:

Forbedr din konverteringsrate med A/B splittest

Forbedr din konverteringsrate med A/B splittest

Forbedr din konverteringsrate med A/B splittest

Skrevet af Sasa Kovacevic d. 02-03-2017 kl. 13:43
Kategorier: Bliv bedst på nettet

A/B splittesting er i de seneste par år blevet et mere og mere populært værktøj, når virksomheder skal finde frem til, hvad der virker på målgruppen og lige så vigtigt, hvad der ikke gør. Denne form for testning giver virksomheder et unikt indblik i kundernes præferencer, og hvad der i realiteten virker, når der skal målrettes til dem. Men ikke nok med det, bruges A/B splittest korrekt, kan virksomheder forhøje deres konverteringsrate mere end hvad de troede var muligt med få og simple tiltag.

Hvorfor bruge A/B splittesting

For at kunne teste dine online aktiviteter igen og igen, kan A/B splittesting bruges. Denne testningsform går ud på, at virksomheden udarbejder to forskellige muligheder, som på samme tid bliver testet på kunderne. Det kan enten være to helt forskellige idéer, eller to idéer, der minder meget om hinanden, hvor den ene bare en simpel ændret version af den anden. Efter en defineret tidsperiode sammenlignes resultaterne. Her ses, hvilken en af de to mulige løsninger, der har givet det bedste udfald. Derefter ved virksomheden, hvad der virker på kunderne, og hvad de skal køre med. Det er alt fra test på billeder, farver, tekst og overskrifter, der kan testes på. Det kan være en løsning, der kan hjælpe alt fra B2B- og B2C virksomheder til diverse organisationer og det offentlige.

Hvordan A/B splittest kan bruges i praksis

Der kan være flere grunde til at vælge at lege med A/B splittesting og implementere det i ens daglige arbejde. Det kan være en virksomhed ikke helt ved, hvordan købsknappen skal placeres på webshoppen, hvor kategorierne skal stå på hjemmesiden, eller om billederne skal være til højre eller venstre på siden. Det behøver dog ikke kun at være splittesting på hjemmesiden eller webshoppen. Det kan også være konverteringer i forhold til ens marketing, man gerne vil forhøje, som eksempelvis e-mailmarketing. Vi kan tage dressme.dk som eksempel. Forstil dig, at siden gerne vil reklamere for rabatter på stiletter i deres nyhedsbrev men ikke ved, hvilken overskrift på nyhedsbrevet, der fanger flest kunder og som flest åbner. Eller måske vil dressme.dk gerne vide, hvilket af nyhedsbrevene, der medfører til flest besøgene på hjemmesiden igennem e-mailen. I begge tilfælde kan A/B splittesting være effektivt at bruge. Måles der eksempelvis over et par dage, kan virksomheden herefter se, hvilken overskrift på den pågældende e-mail, der gav pote i form af åbnede mails eller besøg på hjemmesiden. Herved kan de løbende optimere deres hjemmeside og udsendte e-mails og sikre sig, at de hele tiden tilpasser sig kunderne og giver dem en tilfredsstillende oplevelse – samtidigt med at virksomheden selv får mest muligt ud af sine marketingstiltag.

Øg konverteringerne med A/B splittesting

Via A/B splittesting kan virksomheder finde ud af, hvordan de bedst muligt får kunderne til at interagere med hjemmesiden, webshop eller e-mailen. Det er altså derfor bestemt ikke dumt at bygge sin hjemmeside, landing pages men også marketing op omkring A/B splittesting. Er det eksempelvis virksomheden Donkey Republic, der ofte reklamerer med ”rent a bike Copenhagen”, kan de hurtigt teste igennem simple forsøg, hvordan de bedst muligt kan løfte effekten af deres hjemmeside og online aktiviteter. Det kan hurtigt skabe flere mikrokonverterkonverteringer – som tilmeldinger af nyhedsbrevet men også makrokonverteringer, hvor brugerne reagerer mere aktivt og foretager en handling, der tydeligt er værdiskabende. Det er blandt andet ved køb af et givent produkt. Læs også: Kom godt i gang med online markedsføring af din webshop 

I nogle brancher kan få ændringer have stor betydning

Skal du eksempelvis låne penge, vil bankerne selvfølgelig være interesseret i at vide, hvilket sprog og design, der giver flest konverteringer, og hvilken betydning placering af elementer på deres hjemmeside og landing pages har. Meget kan man gætte sig til og forestille sig, men intet virker bedre end at prøve det i praktisk. Selvom en A/B splittesting måske medvirker til, at en given bank ’kun’ får ti nye kunder, kan det betyde ekstremt meget på længere sigt. En bankkunde kan være utroligt meget værd på den lange bane i form af renter og generelt lang kundelevetid. Om man så vil teste, hvilken farve på købsknappen, der giver flest konverteringer, eller hvilken type overskrift på nyhedsbrevene, der virker bedst på den givne målgruppe, er A/B splittesting et effektivt værktøj til blandt andet at øge ens konverteringsrate. A/B splittestning kan altså være et perfekt taktisk middel fra virksomhedens side af og kan være vejen frem til at nå sine mål online – både når det kommer til hjemmesiden, landing pages, bannere men også e-mail marketing. Vil du lære mere om, hvordan du splittester din hjemmeside? Deltag på en af Succes Onlines workshops rundt omkring i landet.

Bliv klogere på konvertering på Succes Onlines gratis kurser her

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.