• I samarbejde med:

Glæd dig til 2017 i Succes Online

Glæd dig til 2017 i Succes Online

Skrevet af Google Succes Online d. 03-12-2016 kl. 22:16

Glæd dig til et endnu større og stærkere Succes Online program i 2017. Vi kan bl.a. løfte sløret for, at vi lancerer et nyt uddannelsesforløb for studerende på landets videregående uddannelsesinstitutioner. Derudover bliver bliver vores kurser, som henvender sig til SMV’ere, moderniseret med fokus på hvordan deltagerne bliver blandt de bedste på nettet.

Digitalisering er en vigtig prioritet for Danmarks fremtidige vækst og beskæftigelse. Det understreger det nye regeringsgrundlag også. Regeringsgrundlaget har et digitalt afsæt, som aldrig har været større og stærkere. Faktisk er digitalisering nævnt 33 gange, det skriver Dansk Industris brancheforening, DI Digitalt. Til sammenligning blev digitalisering nævnt én gang i det forrige regeringsgrundlag. Dansk Industri kalder det “den mest digitale regering nogensinde”.

Digitalisering er et fælles projekt

Med fire år på bagen har Succes Online uddannet tusindvis af virksomheder rundt omkring i hele Danmark. Det har givet mange interessante erfaringer om de udfordringer, som danske virksomheder står overfor. Det kan for mange små- og mellemstore virksomheder være svært at finde medarbejdere med de fornødne digitale kompetencer. Derfor er det afgørende, at vi som samfund får skabt gode rammer for udvikling af digitale kompetencer.

Succes Online vil i 2017 tilbyde studerende på nogle af landets videregående uddannelser et læringsforløb i digitalisering. Efter en succesfuld pilottest på CBS, hvor 700 har deltaget i vores kick-off og efterfølgende workshops, er vi klar til at tage skridtet videre ud i resten af landet. Næste forløb finder sted på Aarhus Universitet til februar. Det er Succes Onlines første skridt mod at klæde flere studerende bedre på til at matche de udfordringer, som mange SMV’ere står overfor.

Bliv bedst på nettet med Succes Online

Med landets førende digitale eksperter ved vores side og i dialog med deltagerne, har vi tilpasset format og indhold til at sikre størst mulig udbytte og forandring hos virksomhederne. Vi er nu klar med næste generation, som vi i tæt samarbejde med kommuner og erhvervsråd landet over, tilbyder i 2017. Forløbet er tilpasset således, at du bliver introduceret til de afgørende forudsætninger for at blive bedst på nettet.

Første skridt er kick-off, hvor du arbejder med din egen tjekliste for at kortlægge dit digitale udgangspunkt. Efter kick-off arbejder du med dine digitale styrker og svagheder hjemme i din virksomhed. Du arbejder med din tjekliste, som du fik udleveret på kick-off. Du får adgang til læringsmaterialer, værktøjer og videotræning, så du kan blive bedst på nettet.

Efter to uger mødes du igen med vores digitale eksperter på Værkstedet. Her arbejder du i samspil med eksperter og de øvrige deltagere frem mod at definere din næste digitale indsats.

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.