Få digital råstyrke og land dit næste job
På fire uger kan du få et springbræt til dit næste job med kursusforløbet Digital Koordinator. Vil du også have kompetencerne og modet til at styrke virksomheders arbejde og koordinering af digitale indsatser? - så læs mere nedenfor og tilmeld dig infomødet allerede i dag.
På Digital Koordinator arbejder du nede i materien med øvelser, cases og konkret gennemgang. Du bliver klar til et job, hvor du kan udvikle, planlægge og eksekvere digital markedsføring. Du bliver samtidig erfaren i at lægge en kampagnestrategi og et budget.
Tilmeld dig vores kommende forløb
Kurset varer 4 uger og forløber fra mandag d. 6. september til fredag d. 1. oktober (online undervisning).
8 ud af 10 i jobåbning efter færdiggjort forløb
Digital Koordinator blev skabt i 2017 som reaktion på virksomheders mangel på digitale kompetencer. Indholdet på Digital Koordinator er derfor nøje målrettet virksomhedernes aktuelle efterspørgsel på digitale færdigheder inden for online markedsføring. Særligt er der fokus på etablering og opdatering af hjemmesider, trafikgenerering, søgemaskineoptimering samt analysering af data.
Forløbet har indtil videre været afviklet mere end 50 gange i København, Aarhus, Esbjerg, Fredericia og Tårnby.
Digital Koordinator giver færdigheder til fremtiden, og 8 ud af 10 komme i jobåbning efter færdiggørelse af forløbet. Indtil videre er der uddannet mere end 2.000 Digitale Koordinatorer.
Få fyldt din digitale værktøjskasse op
Du får den grundlæggende viden og indsigt i digital markedsføring på fire uger. Vi arbejder med:
- Webanalyse
- Sociale medier
- SEO og nyhedsbreve
- Budgetplanlægning
- Udvikling af digital strategi
- Annoncering på søgemaskiner
- Optimering og redigering af hjemmesider i Wordpress
Få papir på dine kompetencer
Foruden diplom på gennemførelse af kurset, får du certifikater på dine færdigheder i:
- Grundprincipperne inden for digital marketing: Et akkrediteret certifikat, der kan give din LinkedIn-profil og CV et boost
- Google Analytics: En værdifuld certificering, der gør, at du har papir på dine evner i Googles vigtige analyseværktøj
Målgruppe
Kurset er målrettet dig, der er enten er meldt ledig i Næstved kommune.
Desuden har du:
- Digitalt flair og interesse for, hvad der rører sig online (kendskab til hvad fx søgemaskiner, sociale netværk, digitale platforme mv. er)
- Ønske om at arbejde med salg, kommunikation og/eller marketing
- Motivation for at styrke dine digitale kompetencer
- Lyst til at indgå i gruppearbejde, caseløsninger og undervisning i fire uger på fuld tid
VIGTIGT: Hvis du ikke er tilknyttet Næstved kommune, men er interesseret i Digital Koordinator, bedes du sende en mail til hannah@ivaekst.dk.
OBS: Kurset holdes online