
Caroline Hart Sehested er en erfaren leder, talent innovatør og ekspert i fremtidens arbejdsmarked. Hun har igennem årene siddet i flere ledelsespositioner inden for talent acquisition, hvor hun senest besad stillingen som People & Organization Director for Novo Nordisk. Ved at kombinere hendes mere end 15 års erfaring inden for talent & leadership management, innovation og future work force needs, har hun haft en stor indflydelse på udviklingen af talent acquisition som arbejdsområde.
I 2020 startede hun sin egen virksomhed, FutureTalent, hvor hun hjælper globale virksomheder med deres talentstrategier, så de er konkurrencedygtige i dag og i fremtiden. Hun er derudover en aktiv keynote speaker, bestyrelsesmedlem og en del af ekspertpanelet hos TEDxCopenhagen Future of Work. Du har muligvis set Caroline før, da hun også fungerer som moderator for TEDxCopenhagen Future of Work konferencer og deres online serie.
Glæd dig til at e-møde Caroline, når hun i dette livestream taler om kompetencer til arbejdsmarkedet, brug af online kanaler som LinkedIn og tips og tricks til den gode ansøgning samt jobsamtalen.

Klavs Hjort er ansvarlig for Danske Banks aktiviteter i Norden rettet mod startups og impact startups der stræber efter at skalere deres forretning og skabe en bedre verden.
Danske Bank driver en række konkrete aktiviteter til gavn for det nordiske startup økosystem: www.thenordichub.com, www.plusimpact.io, https://accelerator.plusimpact.io/ og www.danskebank.com/growth. Klavs er uddannet Cand Merc fra CBS og har en marketing baggrund.
Han har været i Danske Bank siden 2007 hvor han har haft forskellige lederstillinger indenfor marketing, business development og innovation.
Glæd dig til at e-møde Klavs, når han i dette livestream taler om kompetencer til arbejdsmarkedet, hvad arbejdsgivere lægger vægt på hos deres medarbejdere og betydningen af netværk mv.