Festival: Sociale medier som vækstdriver
Eventet er afholdt.

Hør, hvordan du opbygger din virksomhed på sociale medier

MentorDanmark er en af de bedste eksempler på, hvordan man gennem digitale medier hurtigt kan nå en bred målgruppe. 

Onsdag den 19. juni kl. 18.00-19.00 i Det Digitale Læringshus fortæller Nicklas Kany, stifter af MentorDanmark, hvordan han har markedsført virksomheden gennem sociale medier, og hvordan du kan gøre det samme. 

Oplægget giver dig inspiration til din egen markedsføring, og du får et helt særligt og personligt indblik i, hvordan du som iværksættervirksomhed anvender sociale medier til din fordel. 
 

Med dig hjem får du:

  • Inspiration til markedsføring på sociale medier
  • Indsigt i hvordan en iværksættervirksomhed har brugt sociale medier som vækstdriver   

Det er gratis at deltage, du skal bare huske at tilmelde dig.
 

Nicklas Kany

Nicklas Kany, stifter af MentorDAnmark

 

"Jeg fandt min passion for undervisning, da jeg arbejdede som lærervikar ved siden af økonomistudiet på universitetet. Her brugte jeg timevis på at forberede mig og kunne mærke, at min måde at undervise på vitterligt gjorde en forskel. Jeg brændte for at styrke børn og unges faglige selvtillid, og det blev startskuddet til opstarten af mit eget lektiefirma – men det skulle være mere end blot et lektiefirma. En underviser hos mig skulle fungere som en rollemodel og en mentor. Derfor blev firmaet døbt MentorDanmark. Det skulle være skræddersyet lektiehjælp i hjemmet – med fokus på det enkelte barns behov og læringsstil.

I dag er kvaliteten i undervisningen fortsat vores højeste prioritet. Derfor skal alle vores undervisere være topstuderende, dygtige formidlere og screenes for deres faglige og pædagogiske evner. Vi finder talenterne med en brændende passion for deres fag. De allerbedste bliver udvalgt og trænet i at skabe motivation og glæde i undervisningen, så passionen smitter og vækkes hos eleven. Alle vores undervisere sætter en ære i at påtage sig mentorrollen og gøre en forskel ved hver eneste undervisningstime. Vi vil nemlig være verdensmestre i lektiehjælp! 

Selvom lektiehjælpen skal være sjov, skal den også være effektiv og struktureret. Derfor har alle familier adgang til en unik mobil app, som giver mulighed for at følge med i undervisningsaftaler, progression og feedback fra mentoren. På den måde, kan du som forælder løbende følge dit barns udvikling på sidelinjen. 

MentorDanmark er vokset ved anbefalinger fra familie til familie. Det er vi stolte af og forsøger hele tiden at gøre det lidt bedre."

Tilmeld event:

Udfyld nedenstående felter for at deltage på arrangementet.
Læs vores persondatapolitik her.

* Skal udfyldes.

Vi sender dig automatisk en bekræftelsesmail. Husk at tjekke efter i dit spamfilter.

Pris: 0 kr.

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.