I et samarbejde med:

partnere
#WeStart

Kickstart din forretning med Google Succes Online WeStart
Google Succes Online WeStart er et iværksætterprogram, der giver dig kompetencer, inspiration og motivation til at tage dit iværksættereventyr til nye højder.
På Google Succes Online WeStart får du et 8-ugers forløb, hvor fokus vil være at udvikle din forretning og gøre dine mål realistiske og opnåelige.
Alle deltagere på forløbet har mulighed for inspirerende workshops i et tilrettelagt forløb, der trækker på de bedste erfaringer fra Google, eksperter og andre iværksættere. Du vil modtage relevant og konkret undervisning og sparring samt skabe et unikt iværksætternetværk. 
 
Forløbet indeholder 
Du kan glæde dig til 8 uger med inspiration, læring og netværk, der kan tage din virksomhed mod succes og styre uden om faldgruberne på vejen dertil. Du har desuden en unik mulighed for sparring med eksperter inden for forskellige områder. Her kan du vende konkrete problemstillinger og få råd til lige præcis det, din virksomhed har brug for.
Vi henter eksperterne og de erfarne iværksættere, som hver uge giver dig indsigt i bl.a.:

  • Networking
  • Salg
  • Vækst
  • Pitch
  • Økonomi
  • Marketing
  • Motivation

Du får desuden adgang til: 

  • 1:1-sparring med eksperter og erfarne iværksættere

Et landsdækkende lukket Google Succes Online WeStart-netværk
Deltagerne på Google Succes Online WeStart får adgang til en lukkede netværksgruppe. Denne gruppe bruges til netværk før, under og efter forløbet mellem deltagere, eksperter og undervisere. Bemærk at du først vil blive lukket ind i gruppen, når du er optaget på forløbet.
 
Om Google Succes Online WeStart
Google Succes Online WeStart er et gratis iværksætterprogram målrettet - men ikke udelukkende for - kvindelige iværksættere fra hele landet. Bag initiativet står Google og Dansk Iværksætter Forening. Undervisningen på foreløbet foregår på dansk, og det er gratis at deltage i.
 
Hvorfor målrettet kvinder?
Kvindelige iværksættere er desværre stadig et særsyn. Flere studier viser, at mange kvinder drømmer om at starte egen virksomhed, men at de møder forskellige barrierer på vejen. Med Google Succes Online WeStart vil vi inspirere og motivere flere kvinder til at gå iværksættervejen og hjælpe nye iværksættere med at udvikle sine idéer og forretning.
 
Sådan ansøger du (lukket for tilmelding d. 1. aug 2021)
Forløbet er gratis og målrettet nye og etablerede kvindelige iværksættere. Forløbet er dog ikke begrænset af køn, hvorfor alle kan søge om optagelse. 

Du er: 

  • Tidligt i forløbet med den virksomhed enten lige før start eller lige efter
  • Klar til at bruge 2-4 timer om ugen et boost i færdigheder, viden og netværk
  • Har et ønske om at lægge en indsats i din virksomhed over forløbets 2 måneder

 
Vigtige tidspunkter for WeStart :

  • Ansøgningsfristen for deltagelse er søndag 1. august 2021 kl 23:59
  • Man får svar på optagelse eller ej senest den 6. august 2021 
  • Optagne iværksættere forventes at deltage den første undervisningsdag den 14. september kl. 14:00 

 
 

Få besked om aktuelle aktiviteter
Få besked om aktuelle aktiviteter
Tilmeld dig Google Succes Onlines nyhedsbrev, og få alle gratis aktiviteter direkte i din indbakke.